- Fakta
-
- Projekt: Naturcenter Middelfart
- Sted: Middelfart
- Størrelse: 450 m²
- Årstal: 2009
- Bygherre: Middelfart Kommune
- Samarbejdspartner: Hundsbæk & Henriksen
Ud af Hindsgavl halvøens bølgende bakker åbner sig naturparkens informationscenter. På ydmyg vis mimer huset landskabets bølger og fremstår derved beskedent og integreret. Samtidig virker huset appelerende for besøgende idet det åbner sig op mod ankomstpladsen og giver informationscentret en stærk visuel identitet.
Forslaget tilpasser sig og drager fordel af det bakkede terræn. Det fremstår som et naturligt og levende center, der er skabt ud fra stedets unikke topografi og historie. Fra huset er der en fremragende udsigt mod både dyrehaven mod sydvest og Knolden mod sydøst.
Udover at tagfladerne får naturcentret til at være velintegreret i områdets unikke topografi, får man nogle spændende opholdsområder, der er mulige at færdes og lege på, uden at det fremstår som et officielt udsigtspunkt.
Man kan herfor indtage og benytte naturcentret på mange forskellige måder; det er et helt igennem levende sted der indbyder til leg og formidling for alle, også for handicappede.
Bæredygtighed
Ved at lægge sig ind i terrænet og lade de grønne enge fortsætte op som tag, bliver det muligt at minimere både energiforbruget og anvendelsen af vedligeholdelseskrævende overfladematerialer.
Udover at give overdækkede opholdsarealer, hindrer de store tagudhæng mod syd og vest overophedning i sommerperioderne samt forøger facadematerialets holdbarhed.
Her er tænkt et informationscenter i minimum passivhusstandard med energiproducerende enheder, for på bedst mulig vis at kunne give et helt igennem ansvarligt bud på hvordan fremtidens informationscenter skal bygges.